Vores linjer

Nysted Efterskole har otte forskellige linjer, som du kan læse mere om herunder.

Uanset hvilken linje, eleverne går på, kan de også tage jagttegn og traktorkørekort, mens de går her.

Ridelinjen

Har du en kærlighed for heste og alt det der følger med ved at have ansvaret for et andet levende væsen, så er Heste og Ride linjen helt sikkert noget for dig.

Her lærer du nemlig alt om hesten, hvordan du plejer den, hvordan du sikrer dig, at den får det rigtige at spise og hvordan du holder øje med, at hesten har det godt. Du lærer også om de forskellige hesteracer. Du får rigelig med mulighed for at komme ud og ride og lærer også at klæde hestene på til travløb. Har du ikke før været vant til at ride på hest, så har du naturligvis mulighed for at lære at det helt fra start.

Kunsthåndværk & Design

Kan du lide at fordybe dig og bruge dine hænder i samspil med dine kreative evner eller er du en ægte Picasso, eller elsker du at nørkle med fremstilling af smykker og håndarbejde, så er Kunsthåndværk og Design linjen lige dig.

Her vil der være mulighed for at finde sammenhængen mellem kreativitet og ægte håndværk.Du vil kunne arbejde med keramik som kunst eller produktion. Det er også her du vil male din kunst lærred, udtrykke dig gennem tøjdesign eller smykkekunst eller hvor dine evner bringer dig hen. Alle skøre ideer og kreative udfoldelser er velkomne på kunsthåndværk og design linjen, hvor vi hver dag prøver kræfter med nye kreationer.

Medie & IT

Vil du have en fremtid foran eller foran en skærm, eller er du vild med eSport?

I vores medieværksted kan du både prøve kræfter med grafisk design og layout, samt lære en masse om de sociale medier og alle de ting, man kan bruge en computer til. Hvis du er en rigtig computernørd og drømmer om en fremtid ved en computer, vil du på vores Medie og IT linje stifte bekendtskab med e-sport, sociale medier og deres funktioner og al etik omkring Internettet Samtidig lærer du, hvordan du kan løse en lang række praktiske opgaver omkring computerens hardware.

Maskiner & Landbrug

Interesserer du dig for landbrug, jordbrug, dyr og maskiner, så er Landbrug og Maskin linjen noget for dig.

Her lærer du, hvordan du renser og vedligeholder traktorer og maskiner, du lærer om, hvilke typer jord og kornsorter, der findes og hvad det betyder for landbruget. Du lærer også hvordan du eventuelt kan bruge kunstgødning, så du samtidig passer på miljøet. Din sikkerhed er vigtig når du arbejder med landbrug, så du lærer også hvordan du løfter tunge ting og omgås landbrugsmaskiner på en ordentlig måde. Du får lov til at køre og bruge maskinerne på skolens marker, eng og skov – og det er også på Landbrug og Maskin linjen du vil have mulighed for at tage traktorkørekort.

Smedelinjen

Her arbejder du med alt lige fra det gamle smedjehåndværk over Vvs til det nyeste teknik inde for cykelmekanik.

For at kunne løse de opgaver, som en smed skal løse i dag, skal man have et stort teoretisk overblik kombineret med et solidt håndelag. På smedelinjen får du derfor undervisning i hvordan du valser, skærer, sliber, støber, nitter og bearbejder materialerne fra at være råt materiale til brugbare genstande. Du vil på smedelinjen også stifte bekendtskab Vvs faget, cykelteknik og fremstilling af konstruktioner der bruges til byggeri. Her bliver sammenhængen mellem matematik, geometri og det praktiske håndværk meget synligt og brugbart.

Auto & Teknik

Går du med en drøm om at blive mekaniker, får du på Nysted Efterskole mulighed for at arbejde med både personbiler, firehjulstrækkere, busser og traktorer på et rigtigt autoværksted.

På Auto og teknik linjen lærer du alt det grundlæggende inden for motorer og alt det andet tekniske og mekaniske på biler, så du kan være lidt på forkant, hvis du på et tidspunkt vil på teknisk skole. Du vil lære både om servicering og reparation og samtidig få den nødvendige teoretiske undervisning som hører til for at kunne udføre reparationer og forbedringer af køretøjerne. Auto og Teknik linjen laver biler som igen skal ud at køre i trafikken, så sikkerhed og etik er nogle af nøglebegreberne, vi arbejder med.

Cross & Bocart

Er du til Fart, adrenalin, teknisk præcision og sikkert håndværk, eller drømmer du om at blive motorcykelmekaniker eller arbejde med andre mindre motorer og maskiner, så er Cross og Bocart linjen noget for dig.

At køre motocross er ikke bare at sætte sig op på en crossmaskine eller ned i en gokart og køre. Det handler om meget mere, og det handler specielt også om alt det der foregår inden man kører og efter man har kørt. Derfor lærer du en masse om teknik, hvordan du vedligeholder maskinerne og behandler dem på en ordentlig og sikker måde, så hverken du eller maskinerne kommer til skade. Nysted Efterskole har vores egen lukkede bane, hvor vi kører på maskinerne.

Tømrer & Natur

Kan du lide frisk luft og duften af ny-skåret træ fra et rigtigt tømrerværksted, så vil tømrer og natur linjen være noget for dig.

Nysted Efterskole har sin egen skov og sit eget savværk og et fantastisk veludstyret tømrerværksted. Du har derfor mulighed for at være med lige fra træet bliver plantet til det bliver skovet og bearbejdet og til det til sidst ender som det fineste møbel eller genstand man kan bruge til at bygge med. På tømrer og natur linjen lærer du en masse om praktisk arbejde i naturen. Her lærer du, hvilke typer planter der findes i naturen og hvordan mennesker og dyr kan leve i og bruge naturen. Du lærer bl.a. at passe skoven og de grønne områder, fodre dyrene i naturen samt vedligeholdelse motorsave og værktøj. Det er også på denne linje du har mulighed for at tage jagttegn. Når du har erhvervet dig dit jagttegn kan du komme med på jagt.