Velkommen til Nysted Efterskole

– og velkommen til et uforglemmeligt år i dit liv.

Om Nysted Efterskole

Vi er en helt almindelig efterskole for 8., 9. og 10. klasse med spændende linjer og et stærkt fællesskab, som rummer alle elever og deres forskelligheder. Vi har nemlig fokus på dig, dine faglige og personlige kompetencer, men her er både plads til dig, som profiterer fint af den almindelige undervisning du kender fra folkeskolen, men der er bestemt også plads til dig, som har brug for en anderledes og mere individuel undervisning, hvor du har brug for ekstra støtte eller indsats i hverdagen. På Nysted Efterskole kan du gå til afgangsprøve i både FP9 og FP10.

Opstart

Når du starter på Nysted Efterskole vil du hurtigt opleve at få mange nye kammerater og blive en del af et stærkt fælleskab. Gennem hverdagens mange oplevelser skaber vi sammen nogle bånd og trygge rammer – her skal nemlig være rart for alle at være. Du skal føle dig tryg, hørt, set og forstået!

Vi er her for hinanden – og de voksne på skolen er her for dig og hjælper til at sikre, at du får succesoplevelser i hverdagen, gennem praktisk og boglig læring samt fællesskabet.