Botræning

Botræning i mindre gruppe

I vores afdeling med botræning bor der 10 elever, som trives bedst i en mindre gruppe og har brug for mere støtte end de andre elever. Her bor alle elever på 1 eller 2-mands værelser.
De går i skole sammen med de andre elever og er sammen med dem det meste af tiden, men har selvfølgelig mulighed for at trække sig tilbage til deres egen mere stille afdeling, hvis de har behov for det, når de har fri.
Botræning handler om at gøre eleverne forberedte på livet efter skolen. Mange unge oplever mange forhindringer efter skolen, og det at skulle leve selv eller holde styr på deres liv. Det kan være svært at vedligeholde økonomien, madplanerne, rengøringen osv. Derfor har vi botræning, der skal hjælpe de unge med alt dette. De vil komme til at hjælpe hinanden og vi vil selvfølgelig også guide dem igennem forløbet.
Nogle dage laver eleverne i botræning mad til hinanden på skift, fordi de som en del af deres ophold her også skal lære at klare sig selv. Herunder at:
styre deres økonomi
handle
lave mad
gøre rent
Som udgangspunkt bor eleverne i Botrænings-afdelingen i et helt skoleår ad gangen, men nogle gange flytter nogle elever til eller fra i løbet af året, hvis de har brug for et skifte.
De elever, som bor på botræning flytter typisk ud for sig selv, når de forlader Nysted Efterskole.
Pris for Botrænings-ophold: 3.200 kroner per uge oveni den almindelige efterskolebetaling på 2.045 kroner om ugen.
Herudover er det muligt at købe ekstra støttetimer for 275 kroner per time.
Hvis du vil vide mere om hverdagen her på Nysted Efterskole, kan du læse om det, ved at trykke på knappen herunder.

Din hverdag